Combi-System ApS får ny ejer

Vi kan pr. 1. maj meddele, at Combi-System ApS er kommet under nyt ejerskab i forbindelse med, at Jørn Mikkelsen trækker sig tilbage og går på pension. Peter Andreas Fog har overtaget roret: Han har købt virksomheden og er derfor ny ejer af Combi-System ApS.

Combi-System blev først etableret af Jørn Mikkelsen i 1980, og han har i alle disse år været selvstændig erhvervsdrivende. Nu ser Jørn og hans kone, Ellen, frem til en roligere tilværelse fra deres hjem i København, og de ønskes alt godt i fremtiden.

Peter Andreas Fog ejer virksomheden Dan-Tek Energy ApS, der i øjeblikket har adresse i Mariager, men i løbet af året vil Dan-Tek Energy ApS tilslutte sig vores faciliteter på Slåenvej 2E i Randers. Peter har i sinde at fortsætte Combi-System ApS i det spor, der igennem årtier er blevet grundlagt, men naturligvis vil der løbende ske de udviklinger og ændringer, som er forventelige i forbindelse med en ændring af ejerskabet. 

Samtlige medarbejdere hos Combi-System ApS fortsætter i deres respektive roller, og driften vil fortsætte som vanligt. 

Combi-System ApS kan fortsat kontaktes på 86 40 81 44 og info@combi.dk, og virksomheden kører videre på samme CVR-nr., hvorfor der ikke bør være de store ændringer for hverken leverandører eller kunder. 

Kontakt os endelig, hvis du har nogle spørgsmål til overtagelsen af Combi-System ApS.

En stor tak til Jørn Mikkelsen for mange års dedikeret ledelse af virksomheden. Samtidig bydes Peter Andreas Fog hjerteligt velkommen til.